Kære Natteravn...

Kære Natteravn...

29-04-2011

Som du måske ved, udgiver vi hos TrygFonden hvert år årsskriftet, "Billeder & Ord".

Her fortæller vi mere om flere af de projekter, vi har været beskæftiget med i løbet af året inden for sikkerhed, sundhed og trivsel. Og Natteravnene er da også nævnt.
Nu er "Billeder & Ord" 2011 kommet, og vi har reserveret 1500 eksemplarer til netværket, så du som frivillig kan få dit eget.
Download eller bestil gratis her

I årsskriftet får du alle de gode historier om TrygFondens arbejde i ord - og masser af flotte billeder. I årets udgave kan du bl.a. læse om, hvordan TrygFondens Akutlægehelikopter blev en vigtig del af en speciel redningsaktion af en lille dreng. Og du kan se, hvor meget besøgshunde-ordningen betyder for ældre - Og Natteravnene er da også nævnt, og meget mere.

Udover et tilbageblik på det forløbne år får du også seneste nyt om nogle af vores aktuelle aktiviteter og projekter.

God fornøjelse med dine ord og billeder.

Mange hilsner
Gurli Martinussen, direktør
TrygFonden

Nye medlemmer af repræsentantskabet

I januar var der valg til TryghedsGruppens repræsentantskab i Region Sjælland, hvor 10 medlemmer blev valgt ind. Der var i alt 18 personer, der stillede op til valget, og stemmeprocenten var denne gang på 14, hvilket er en klar fremgang i forhold til sidste års valg i Region Hovedstaden, hvor stemmeprocenten var på 6. Til næste år er det medlemmerne fra Region Syd, der skal til stemmeurnerne.

Læs mere her

 

Bruger du cykelhjelm?

I 2010 var der væsentlig flere cyklister, der spændte hjelmen på hovedet, inden de cyklede af sted sammenlignet med 2008 (en stigning fra 15 til 25 %). Det viser helt nye tal fra undersøgelsen "Brug af cykelhjelme i bytrafik", som TrygFonden og Rådet for Sikker Trafik har gennemført. For at finde ud af, hvordan fordelingen er blandt jer netværksmedlemmer, vil vi gerne høre, om du bruger cykelhjelm.

Læs mere her

 

10 mio. til at kortlægge overset folkesygdom

I samarbejde med en national forskergruppe sætter TrygFonden nu markant ind for at kortlægge de såkaldte funktionelle lidelser, som det skønnes, at op til en femtedel af befolkningen lider af. Lidelserne kan være alt fra ondt i maven til kronisk træthed, men fælles for dem er, at de i dag ikke kan forklares medicinsk eller kirurgisk. TrygFonden har doneret 10 mio. kroner, som svarer til 3 års forskningsarbejde.

Læs mere her

 

Husk at registrere hjertestarteren

Det er yderst vigtigt, at alle hjertestartere i Danmark bliver registreret på hjertestarter.dk. I øjeblikket er der registreret 4.000, og man regner med, at der findes mellem 10.000 og 15.000 rundt omkring i Danmark. Når en hjertestarter ikke er registreret, kan vagtcentralerne ikke henvise til dem ved et alarmopkald, og i en situation med hjertesvigt kan det være forskellen på liv og død. Du kan hjælpe ved at gå ind på hjertestarter.dk og registrere din hjertestarter.

Læs mere her