Lokalpolitiker ude som Natteravn

Lokalpolitiker ude som Natteravn

06-05-2011

Da Natteravnene fredag d. 29. april var rundt i Gentofte Kommune, var det med en ny på holdet: Marie-Louise Andreassen fra Det Radikale Venstre.

Marie-Louise Andreassen trak for første gang i den gule jakke.

Der var melding om fester på tre af kommunens gymnasier. Vejret viste sig fra sin gode side, og det plejer at trække de unge ned på stranden ved Fortet.

Natteravnene havde et travlt program med at ligge vejen forbi de steder, men gik også igennem Ordrup Park og Øregårdsparken, og det blev også til et par ture med S-toget fra Klampenborg.

Nattens vandring gav Marie-Louise Andreassen en god idé:

"Jeg vil foreslå, at vi opretter en fast bemandet skurvogn i Charlottenlund Fort, hvor de unge kan henvende sig og få hjælp i konfliktsituationer, eller hvis nogen bliver dårlig. Så kan man også sikre sig, at der ikke efterfølgende flyder med affald, og at regler overholdes".