Lokalråd+ konference i Horsens

Lokalråd+ konference i Horsens

07-11-2011

Onsdag den 2. november afholdt Lokalråd+ der er et samarbejde mellem Horsens Kommune og Horsens Lokalpoliti en konference under temaet "Trygt Natteliv i Horsens".

På konferencen var der indlæg fra Lokalpolitiet, Bevillingsnævnet, SSP-samarbejdet, Restauratørsamarbejde og Natteravnene.

Vores indlæg var ud over en kort præsentation af Natteravnenes koncept og arbejde dels på landsplan og dels lokalt i Horsens, vores kommentarer til hvordan vi ser udviklingen i byens natteliv. Derudover havde vi også et par bud på hvad der kunne gøres bedre for at øge trygheden i det - i øvrigt i forvejen relativt trygge - horsensianske natteliv.

Vores indlæg kan ses i nedenstående planchesæt.

Undervejs i konferencen var debatten livlig, og ét af de gennemgående temaer var behovet for dialog mellem nattelivets forskellige aktører, bl.a. med henblik på at sikre at relevante parter altid - så vidt muligt - var orienteret om når der forventes det politiet kalder "Skæve drikkedage" eller andre uformelle arrangementer i midtbyen.

Den afsluttende gruppediskussion mundede desuden ud i en principbeslutning om at der fremadrettet afholdes jævnlige møder med deltagelse af konferencens parter, hvor vi kan drøfte aktuelle emner og forhold.