Århus Nord får Natteravne

Århus Nord får Natteravne

21-05-2010

Kalmargade har taget initiativ til at starte Natteravnene op i Århus Nord for at forebygge uro i området, der har været plaget af kriminalitet og ballade.

Det skal være trygt for børn og unge og alle andre for den sags skyld at færdes i det nordlige Århus.
Lokale beboere har taget initiativ til at starte en afdeling af Natteravnene, som trækker i de karakteristiske gule jakker og går ture i området for at skabe tryghed, tillid, ro og respekt.

"Som Natteravn får man god kontakt til de lokale børn og unge. Man er med til at slå bro mellem generationer, man får frisk luft og motion, og så får man et hyggeligt samvær med andre Natteravne. Det har flere steder vist sig, at mængden af hærværk, vold og småkriminalitet falder, og at langt flere føler sig tryggere, når der er en regelmæssig tilstedeværelse af opmærksomme og ansvarlige voksne i byrummet," siger Katrine Callesen, Natteravnskonsulent i Århus.

Alle med interesse for Natteravne i Århus Nord er velkommen til informationsmøde tirsdag 1. juni kl. 19.00 -21.00 i Kalmargades beboerhus, Kalmargade 31, Århus N.

Læs artikel fra Århus-lokalavis ved at klikke her