Glögg, nisser og hornmusik i Valby

Glögg, nisser og hornmusik i Valby

06-12-2011

Natteravnene i Valby Centrum var med, da der traditionen tro blev tændt juletræ på Valby Tingsted.

Mens Postorkesteret spillede julemusik, udskænkede Natteravnene glögg sammen med den lokale smørrebrødsjomfru. Sidenhen trådte Julemanden til, og ved hjælp af brandvæsenet blev han hejst op til toppen af juletræet og fik det tændt.

Efterfølgende havde såvel brandmænd........................

............................ som postbude behov for lidt varm glögg og fik sig samtidig en snak med Natteravnene.

I alt seks Ravne deltog, og det lykkedes os at få en enkelt ny Ravn og en god snak med mange borgere.

Juletræstændingen arrangeres af Valby Handelsforening i samarbejde med Valby Lokaludvalg, og er en god mulighed for at få kontakt med såvel det lokale erhvervsliv som borgerne.