VIGTIGT! - Du kan nu præge TrygFondens fremtid

VIGTIGT! - Du kan nu præge TrygFondens fremtid

18-01-2010
Du kan præge TrygFondens fremtid

Nu kan du være med til at præge TrygFondens fremtid ved at stemme til valget til repræsentantskabet i TryghedsGruppen, som fonden er en del af. TrygFonden er også én af Natteravnenes hovedsanarbejdspartnere.

Medlemmerne af repræsentantskabet i TryghedsGruppen er bl.a. med til at vælge temaer for TrygFondens arbejde og uddele de lokale midler. Derfor har valget stor betydning for vores fremtidige arbejde.

Er du kunde hos Tryg eller Nordea Liv & Pension, og bor du i Region Hovedstaden, kan du lige nu være med til at bestemme hvem, der skal sidde i repræsentantskabet i Region Hovedstaden.  Valget foregår fra den 15. januar til den 10. februar 2010, og du skal rekvirere en stemmeseddel inden den 2. februar for at nå at stemme. 
Stemmesedlen kan du bestille her: https://www.tryghedsgruppen.dk/content_es.plex?page=364

Der er opstillet 44 kandidater til de 21 pladser, der er i repræsentantskabet i regionen. Desværre vil flere af dem nedlægge TrygFonden. Derfor er din stemme på en kandidat, som vil bevare fonden meget vigtig!
Du kan læse mere om alle kandidaterne og om valget på www.tryghedsgruppen.dk

Brug din stemme - og sæt dit fingeraftryk på TrygFondens fremtid. 
Man kan stemme på de af bestyrelsen opstillede kandidater og de øvrige kandidater, der går ind for TrygFondens fortsatte eksistens, og som også er underlag for Natteravnenes fortsatte eksistens.