180 Natteravne fra hele landet havde en fantastisk

180 Natteravne fra hele landet havde en fantastisk

12-09-2012

Nordisk Natteravne Dag 2012 i Skive lørdag den 8. september…

Allerede når man ankom til Skive var det ikke til at tage fejl af - Natteravnene havde indtaget byen...! Et stort banner var hængt op på Hotel Gl. Skivehus.

Dagen begyndte som altid på Nordisk Natteravne Dag i solskin med samling i Aktivetscentret, hvor alle 180 Natteravne fik kaffe/te og rundstykker.

Formand for Natteravnene i Skive Keld Kristensen gik på talerstolen for at byde alle Natteravnene velkommen til byen, og præsenterede dagens program.

Da Keld har valgt at trække sig fra foreningen i Skive til næste generalforsamling, var dette hans sidste opgave som formand og havde derfor valgt at takke Skives bestyrelse, alle de frivillige i Skive, samt alle de tilstedeværende med en lille gave. Gaven var et par sange som smukt blev sunget af Ingeline.

Herefter gik Chefdesigner Timothy Jakob Jensen på scenen for at præsenterer ”Skives 11 stjerner”. De 11 stjerner er rundkørsler - men ikke ”bare” rundkørsler - i hver rundkørsel er der opført et kunstværk, som samler oldtidens brug af sol og stjerner til at finde vej. På vej rundt i Skive vil man møde Solen, Tegnet, Vestenvinden, Minder, Er, Mere, Kraka, Aslaug, Torvet, Borgen og UFO ‘en.

Åbningstalen stod tidligere beskæftigelsesminister, og Skivekredsens folketingskandidat Inger Støjberg fra Venstre for.

”Jeg vil gerne takkede Natteravnene for de mange kilometer I har gået i byen, de mange snakke I har haft med de unge uden løftede pegefingre og fordomme, samt måden I møder de unge på med en ualmindelig respektfuld tone, dette fik jeg selv lov til at være vidende til på en vandring med Natteravnene i Skive” sagde Inger Støjberg. Sådan er det i hele Danmark, Grønland og Færøerne. Alle frivillige Natteravne gør en uvurderlig indsats. Det kan I godt være stolt af!! De unge kan føle sig trygge, og I er med til at tage konflikterne i opløbet. Det er guld værd, uanset om det regner, sner eller om solen skinner” fortsatte hun.

”Natteravnene er en af de hurtigst voksende folkebevægelser i Danmark, det er den fordi I er med til at gøre en forskel”, roste Inger Støjberg videre. ”Overalt hvor I kommer frem skaber I tryghed, og det kan måles med færre anmeldelser af hærværk og mindre gadevold, som sparer mange mennesker for sorg og smerte. På den måde kan man sige, at det er ærgerligt, at der ikke kan sættes beløb på det arbejde I gør, men der er ingen tvivl om, at I sparer samfundet for rigtig mange penge” sluttede hun.

Så med ønsket om en rigtig god dag, erklærede Inger Støjberg Nordisk Natteravne Dag 2012 for åbent.

Herefter skulle alle Natteravnene samles i gården til det traditionelle fællesbillede efter kyndig vejledning fra fotografen.

Så var det tid til at alle gik mod det gamle rådhus på torvet, hvor der skulle være underholdning for byens borgere, Natteravne og andre interesserede. På vejen i gågaden stod Karl Stigers og underholdte med magi og tryllerier, for både børn og voksne.

Ægteparret Tine Lilholt og Klaus Thrane var de første på programmet, og spillede nogle af deres dejlige numre på tværfløjte, trommeboks og sæt. Smukt!

Nu var det tid til det de fleste Natteravne ventede på, Intimkoncert med Søs Fenger og guitarist Noah Rosanes, og det var et flot syn med alle de gule jakker på torvet i Skive.

Søs Fenger som sidder i bestyrelsen for Fonden for Socialt Ansvar, og som har været med siden starten i Danmark for mere end 10 år siden, havde lige som Inger Støjberg også KUN roser til overs for det frivillige arbejde Natteravnene udfører, og som hun selv er meget stolt over at være en del af. Søs sang og spillede kendte og mindre kendte numre, heraf et som var helt nyt og som hun havde fundet inspiration til igennem TV udsendelsen ”Sporløs”, der handler om at bringe familiemedlemmer sammen, som ikke har set hinanden i rigtig mange år.

Og så kom selvfølgelig Natteravnenes slagsang ”Inderst Inde”

– Der var ikke en eneste af Natteravnene, som ikke sang med, så hele Skive kunne høre at Natteravnene var i byen.

Efter koncerten var det Borgmester Flemming Eskildsens tur til at få ordet.

”Dette er en dag som jeg har glædet mig meget til, og det er en stor glæde for mig at byde velkommen til denne Nordiske Natteravne Dag i Skive”, sagde Flemming Eskildsen. ”180 deltagende Natteravne er ret imponerende, og selv om vejret lige nu er lidt broget og ikke er helt som vi havde håbet på, håber jeg at I på alle måder får en god oplevelse ud af dagen. Det er imponerende som organisationen har udviklet sig siden 1998 - fra den gang og til i dag, og at der nu er over 260 lokale foreninger, det viser en hastig udvikling og en stor succes, og det er rigtig godt gået”, fortsatte Flemming Eskildsen. Ligeledes var der stor ros til Sekretariatschef Erik Thorsted, for at have stået i spidsen hele vejen.

”Natteravnene lytter, og hjælper de unge hvis der er behov, det fik jeg oplevet på egen krop da jeg fik lov til at gå med på en vandring med Skives Natteravne. Reglerne bliver overholdt, tre på holdet, og af blandede køn. Nateravnene er meget populære, og man får knus og krammer, også selv om jeg blev genkendt som borgmester. De unge møder Natteravnene med respekt, og det samme gør Natteravnene overfor de unge, uanset om de har lidt svært ved at styre sig, eller trænger til hjælp. Jeg fik et indblik i stemninger, som var helt igennem en positiv oplevelse, og jeg er fuld af beundring over for dem der ofre deres fritid på Natteravnenes arbejde”, sagde Flemming og sluttede af med at nævne, at dagen I dag er en markering af den synlighed som er en del af Natteravnenes arbejde, derfor kommer Natteravnene også rundt i byen så civilbefolkningen får et indtryk af de gule jakker. Held og lykke med dagen, og tak fordi jeg fik lov til at se jer samlet i Skive”, sluttede Flemming.

Flere hundrede balloner blev nu sendt mod himlen, for at markerer dagen. Et fantastisk syn.

Nu var det så blevet tid til at Skivegarden trak op til march gennem gågaden sammen med Natteravnene.

Alle Natteravnene gik bagefter og fyldte godt i gadebilledet. Turen gik tilbage til Aktivitetscentret, hvor der blev serveret frokost.

Efter frokosten blev Natteravnene underholdt af STOMP… Ikke de ”rigtige” STOMP, men en lokal underviser, som fik sat alle i sving. Så her var der ikke noget med at sidde i et hjørne og kigge på. Stort set alle deltog, om det var med kost, spand, flasker, tønder eller poser…

Og var man blevet lidt kølig af at gå på gaden da solen forsvandt bag skyerne, fik man i hvert fald varmen her, hvor Natteravnene selv havde en aktiv rolle i underholdningen.

Alle hyggede sig gevaldigt, og synes det var en rigtig god oplevelse. Så stor ros til Natteravnene fra Skive for dette indslag. Se evt. mere på Natteravnenes Facebookside, hvor der også ligger en lille ”STOMP” film.

Det officielle program var ved at være slut, og efter en guidet tur var det ved at være tid til at takke af for den sidste Nordiske Natteravne Dag i denne form. Fra 2013 vil der igen blive fejret Nordisk Natteravne Dag i hele landet efter den oprindelige tanke, hvor de enkelte lokale foreninger selv, eller eventuelt i Netværkssamarbejde, går sammen om arrangementer, så hele landet igen kan blive malet gul.

Læs mere om hvorfor vi fejre Nordisk Natteravne Dag her.

En STOR tak skal lyde for en fantastisk dag, og et super arrangement. Tak til bestyrelsen og alle de frivillige, samt deres hjælpere i Skive.

Se flere billeder fra dagen her - og her