Aalestrup har brug for flere Natteravne.

Aalestrup har brug for flere Natteravne.

22-04-2009

AALESTRUP: - Vi har hårdt brug for nye medlemmer til Natteravnene i Aalestrup.

Så kontant lød det fra repræsentanter i gule trøjer for det lokale Natteravne-korps, der lørdag agiterede for Natteravnenes sag ved indgangen

til SuperBrugsen i Aalestrup.

Her standsede mange op midt i dagligvareindkøbet for at høre nærmere om, hvad Natteravnene arbejder med lokalt.

Bent Østrup Loft, Gedsted, er formand for Natteravnene i Aalestrup, som har byen og omegnen som arbejdsområde.

Natteravnene i Aalestrup har eksisteret i fire år med frivilligt engagerede i lokalområdet, som har til opgave at gå ud på gader og stræder og følge med i,

hvad der sker når f. eks. unge fester eller på anden måde er samlet.

- Men vi skal ikke blande os i konflikter - vi skal kun observere, lyder det fra Aalestrups Natteravne, som selv bestemmer, hvor ofte de vil gå en tur.

Med fremstødet i Super-Brugsen i Aalestrup søgte korpset efter voksne frivillige med et par timer til overs, som de vil yde for en god sag, og som kan

medvirke til at styrke lokalgruppen. Natteravnene går på gaden i gule jakker og uddeler bolsjer eller kondomer. Det sker for at give tryghed og for at

 komme i dialog med de unge. Ingen skal være i tvivl om, at Natteravnene går på gaden for at hjælpe, men hvis opgaven bliver for stor tilkaldes anden

assistance.

Natteravnene er ganske almindelige ansvarlige voksne, som er parate til at tage en sludder med alle i aften og nattelivet. Medlemmerne af

 Natteravnene går sammen på gaden tre og tre, men ikke for at holde de unge i skak eller som politiets "forlængede arm". Det understreges, at

Natteravnene ikke er noget vagtværn, men at man er parat med hjælp, hvor det er nødvendigt.

Denne anonce var på forsiden af Vesthimmerlandsavis d.22/04-2009